Som opfølgning på den tidligere nævnte rapport, som skal udpege de mest robuste områder I Ringsted, så er jeg meget forundret og bekymret i forhold til de eksperter, hvis formål er at råde vores lokale byrådspolitikere.
En af de ting der gør mig bekymret er, at den nye rapport lægger sig op af den gamle VVM redegørelse fra 2010, det er vel sådan set fint nok (måske), men når der så alligevel kommer nye oplysninger ind, som ikke stemmer overens med den oprindelige rapport, så bliver jeg lidt bekymret.
I VVM redegørelsen finder man følgende tabel over nærmeste naboer

Og i den nye rapport finder man denne tabel over berørte ejendomme, hvor de med berørte mener dem der er berettiget til at få vurderet deres huse med værditabsordningen

Som nævnt i dette indlæg, så har de ikke styr på reglerne, men hvis vi kigger lidt nærmere på tallene, så står der følgende i forudsætningerne i VVM redegørelsen

Det betyder i følge den nye rapport at vi skal kigge på en afstand der hedder 6*101 meter = 606 meter. Hvis vi så kigger i tabellen over naboer, så kan man se at 4 naboer, der bor indenfor den afstand.
Hvis vi så benytter den officielle beregning fra energinet.dk, så får vi følgende beregning 6*130,5 meter = 783 meter. Igen når vi så kigger på listen over naboer, så kan vi nu se, at der er 8-9 ejendomme der ligger indenfor grænsen (afhængigt af om man tæller den ejendom med som ligger netop 783 meter væk).
Så det store spørgsmål er jo så hvordan den nye rapport kommer frem til tallet 7 for vindmølleområde 13, som VVM redegørelsen netop beskriver? Hvem er det der ikke kan tælle/måle rigtigt?